Der er altid en historie at fortælle. Der er et budskab der skal videre. Også selvom “målgruppen er død”, og det istedet handler om indhold og budskaber. Historien kan være om et fantastisk produkt, et nyt koncept, en subkultur, en mærkesag eller din passion.
Jeg mærker, sanser og lever mig ind i de historier, jeg er vidne til eller får fortalt. Detaljen er vigtig for at vise det rette billede, den ønskede stemning, den hele oplevelse.
Gode historier skal fortælles videre. Måske har du også en historie, jeg skal hjælpe med at fortælle.
“At tegne er at se” er en af de bøger jeg husker tydeligst fra mine teenageår. Jeg fik den af en, der kendte mig godt. Jeg husker ikke indholdet tydeligt, men titlen kom til at betyde meget for mig.
Jeg ser, registrerer og noterer mig det jeg ser. Farvekombinationer, detaljer der skaber helheden, nye tendenser og forandringer omkring mig. At designe er også at se… og bruge alt det man ser.
Når man først har fået arkitekturen og de arkitektoniske processer ind i blodet, er de svære at slippe igen. Det har indvirkning på hvordan man angriber en opgave, og hvordan man arbejder hen imod det bedste resultat.
En bygning rummer mange elementer. Der er en hovedindgang, vinduer, en installationsskakt og måske endda en kælder. Der skal være plads til det hele, og der er mange behov, der skal imødekommes. Når det hele er faldet på plads, skal det helst se legende let og uproblematisk ud, selvom strukturerne bag ofte er komplicerede. Sådan er det også med brands og budskaber, de er ikke bare overflade i 2D.
Logo // plakater // visuelle identiteter // årsraporter // emballagedesign // bogomslag // merchandise // bogopsætning // hjemmesidedesign // postkort // visitkort // reklamebandere // profilbrochure // branding til event-telte // foliering af biler // magasindesign // brevpapir // nyhedsbreve // brochure // prints // kreativ sparring
Læs mere om mine kompetencer.
Med adskillige års erfaring fra bureau og en uddannelse som arkitekt med speciale i grafisk design, er jeg godt klædt godt på til at løse dine grafiske opgaver.
Jeg har arbejdet med store internationale brands, patientforeninger, forlag, mindre virksomheder og interesse organisationer. Helheden har altid været i fokus, selvom designet har bevæget sig på flere forskellige platforme.
Hvis en opgave har brug for eksterne kompetencer, sørger jeg for at finde den helt rigtige til opgaven.
Læs mere om kvinden bag .